Metode
Nordjysk Konjunkturbarometer blev etableret i 1998 af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, handels-, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af 1000 virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsudviklingen. Barometret offentliggøres nu hvert kvartal, men var i nogle år op til 2010 et årligt barometer. Ligeledes var barometeret indtil starten af 2011 metodisk baseret på telefoninterviews, men foregår nu ved hjælp af internetbasret dataindsamling. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Økonomi & Ledelse, Aalborg Universitet.
Typer af spørgsmål | Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en vurdering af, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. resultatet, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation. En gang om året spørges der desuden til virksomhedens innovationsaktivitet. | ||||||||||||
Tidsreferencer | Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles i starten af kvartalet i januar, april og oktober, mens særlige forhold gør sig gældende ved juli kvartal, som nødvendiggør dataindsamling ultimo juni måned. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, innovation mv. Disse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. | ||||||||||||
Sæson | Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater i nogen grad kan indeholde en sæsonkomponent. Det vil først på sigt blive muligt at rense resultaterne for denne utilsigtede sæsonvariation. | ||||||||||||
Resultater | De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om størreproduktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absoluttestørrelser. | ||||||||||||
Nettotal | Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. | ||||||||||||
Geografisk opdeling | I Nordjysk Konjunkturbarometer opereres med en geografisk opdeling, som dækker over følgende postnumre:
|
